Uskyldige afpresses med pornovirus.
Det er ren og skær svindel, når en pop-up på din pc kræver, at du betaler en bøde…
Snedige hackere er endnu engang så voldsomt på spil, at der må nu advares om falske beskeder på din pc.
Din pc låser, og det kræves, at du betaler en bøde, før din pc virker igen.
Der er tale om såkaldt afpresningssoftware, der typisk optræder forklædt som SKAT, pbs/nets eller Visa eller Rigspolitiet.
Men politiet inddriver aldrig bøder på denne måde. Det er ren og skær svindel og humbug.
Når en bruger går i fælden forlanger den lumske software, at brugeren køber en kode via ‘Ukash’ eller ‘Paysafe’, og her svarer koden til bødens størrelse. Efterfølgende skal beløbet betales i en kiosk. Det er dog rent fup og svindel.
Det er langt fra første gang, at en bølge af denne form for slyngelstreger er opstået. Sidste år kunne medierne også berette om adskillige tilfælde af en lignende form for afpresning, der krævede, at brugerne indbetalte 1000 kroner for at få deres pc “låst op”.
Brug et effektivt antivirusprogram, feks. Avast Free eller lignende.
Skulle man alligevel blive ramt, bør man søge hjælp hos it-kyndige, hvis man bliver inficeret med afpresningssoftwaren.
Husk at ingen pc er stærkere en ens sidste Backup…